Book en times rundvisning i Ørsted Biograf


 Det er en smule usædvanligt, at have en biograf i en by med 1500 indbyggede. Men en sådan findes i Ørsted. Biografen er fra 1926 og har været i uafbrudt drift som biograf i alle årene. De første mange år som ’levebrødsbiograf’, men de sidste ca. 40 år som foreningsbiograf. Det betyder, at biografen udelukkende drives ved frivillighed og ingen lønkroner.

Biografens historie er lang og spændende, og vi fortæller gerne om biografens lange liv for grupper, som har lyst og interesse i at høre denne historie.

Da Ørsted er en relativt lille by, betragtes Ørsted Biograf ikke kun som byens biograf, men som lokalområdets biograf.

Der kan serveres kaffe og kiosken er åben.